SalesBoost holder til på Østergade i Hadsten, og henvender sig til både iværksættere og mindre og mellemstore virksomheder, der ønsker at være stærkere i enhver salgssituation.

Virksomheden tilbyder salgsrådgivning, motivation, kurser og et salgsnetværk. Deres formål er at skabe værdi for kunden gennem troværdighed, mål, handlingsplaner, positivitet og struktur.

Rådgivningen omhandler alt lige fra forberedelse inden kundebesøg, bekræftelse af aftale og vejledning til kommunikation i forbindelse med et salgsmøde med en potentiel kunde.

SalesBoost er grundlagt og ejet af Anna Marie Hejlsberg, og beskæftiger desuden en anden medarbejder.